søndag den 30. september 2018

Klubmesterskab SSK -Artsfiskeri

Så er endnu en afd. i klubmesterskabet med SSK afsluttet og denne gang var det artsfiskeri fra Helsingør der stod på tapetet.
Super underholdene fiskeri og endnu sjovere når de fisk man fisker efter, rent faktisk gider at lege med.
Personligt var målet at vinde, da jeg har brug for point i klubmesterskabet for at indhente Jimmy og Jørgen, der ligger foran mig, så jeg havde høje forventninger. (Se stillingen her)
I år har vi desværre ikke nået at testfiske op til pga. et travlt fiske-program, så vi tog den lidt på rutinen og det gik også ok, trods alt.

Skippermøde


Starten gik kl. 7 og som de første ude af havneindløbet, gik vi direkte på Lappen, for at fiske Hvar og det inden den først time, lå der en ok Slethvar, et par hidsige Skrubber og en ok Torsk i kassen.
Vi gav den en times tid mere i håbet om nogle flere Hvar, så Søren også havde en Hvar at veje ind.


Det lykkedes dog ikke, så vi trak ned mod Disken for at få de andre flade-arter og det lykkedes også. Super flotte Rødspætter, enkelte Isinger, mange små Hvilling og enkelt lille Lubbe (tror jeg det var) ;-)
Desværre falmede håbet om en Knurhane, da det ikke lykkedes at få den på Disken i første omgang.

Vi tog turen ned på nord/vest-revet imens frokosten blev indtaget og der fandt vi bunker af store Sild og små sej og et par gode Makreller. Desværre var Sej´ne for små, og vi kunne ikke finde Torskene i de kæmpe silde-stimer
Tilgængæld tror jeg at Søren snart inviterer på røget Sild, for hold op hvor var der mange. :-D

Vi tog tilbage på Disken for at lave et sats mere på Knurhanen og den fik vi også en hver af, dog bare for små begge 2.

Til slut tog vi tilbage på Lappen, for at køre et par Tobis-setup, imens vi rensede fisk.
Når man kun har én dag, stoler jeg ikke nok "endnu" på de små knolde rundt omkring, til at satse tid på det, men det skal der måske arbejdes lidt på :-D

Jeg Martin blev nr. 3, med 7 arter indvejet. Desværre var Sej, Hvilling, Knurhane og den der Lubbe for lille, så det kunne ikke blive til mere.

De indvejede fisk

Da jeg havde Torsken og Slethvarren, droppede Søren helt at veje ind, men set i bakspejlet tror jeg godt at han kunne have været kommet omkring top 10, når man hørte hvad dem deromkring havde fanget.

Endnu en skøn dag på vandet til et Klubmesterskab - Tak til Mikkel, John og Sjællands Småbådsfiskeklub for et dejligt arrangement.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar