Alu baljen og jeg havde sat i hinanden i stævne i Klintholm Havn til en tur på langfart. Morgen startede fint med fladt vand hele vejen, dog blve det mere og mere tåget jo nærmere vi kom fiskepladserne og separeringen. Faktisk så meget at jeg overvejede at fiske i Bananen istedet. Men vi kom ud til 40 meteren og kunne begynde at sætte grej i et efterhånden spejlblankt vand og solen begyndte at titte igennem.
Det lykkedes mig ikke rigtig at ramme noget andet end en Laks omkring målet og så et par hornfisk og torsk.
AluBaljen derimod brillerede med dobbelthug og flere fisk i båden, men mere om det når han får skrevet en rapport på SSD.. 👍
For 8´tende gang, tog vi igen turen til østersøens Lakseperle Bornholm sammen med SSK´s uge 15 hold med godt 30 både og 52 mand/kvinde tilmeldt.
Oprindeligt skulle vi have deltaget i Trolling Master Bornholm, for at forsvare og forbedre vores samlede 18 plads tilbage i 2009, men pga hævningen af deltagerantallet fra TMB´s side valgte vi at trække stikket og springe på en ledig plads på uge 15 holdet med SSK
Nogle af jer har nok fulgt med via vores "live" updates og på vores blog og denne historie herunder vil også være grundlagt på disse update´s.
Lad historien begynde:
Der var en gang for længe siden... 2 laksefiskere til en påskefrokost...
Søren og Jeg var til Påskefrokost dagen før afgang, med "Povl Anker" til Bornholm. Og det var noget af en fornøjelse at kunne spise noget god mad og drikke et par pils med en god ven, oven på den store renovering af vores båd "Meyer" som stort set kun blev klar til turen på et hængende hår, da der var lidt problemer med levering af en helt ny autopilot.
Povl Anker stævner først ud fra Køge Havn 00.30 Lørdag nat, så vi havde hele Lørdagen til at pakke og pleje tømmermænd fra Fredagens påskefrokost, så ingen problemer med at nå det hele.
Efter ungerne var blevet lagt, kom Søren og hentede mig i "Ryste Peter", En sølvgrå Mazda B2000 fra 98´ med mandskabskabine og ABS Bremser. Og grunden til at den kaldes "Ryste Peter" er pga dens forfærdelige evne til at ryste, men fedt med en bil man kan låne på længere ture, for så konerne er glade.
Vi kørte direkte i Trolling Centrum hvor Meyer stod og der var lige et par timers småting der skulle ordnes før vi kunne hæve mødet og køre til Køge havn for at mødes med de andre til en "vente-pils"
For et par uger siden, smaskede den oprindelige Køge færge en propel, ved udsejlingen pga den store ombygning i Køge Havn og derfor er den gamle Povl Anker indsat midlertidigt. Det viser sig at den skade den har fået er ret voldsom og det tyder på at der kommer en del sejltimer på kontoen hos Povl Anker fremover.
Vi havde faktisk fornøjelse af at komme op på broen på hjemturen, men mere om det senere.
Vi kørte ombord og så var der kage, øl, fiskehistorier, dårlige sovepladser, lidt rom og pludselig var vi i havn...
Søndagens vejrudsigt stod på noget der minder om 4-6 sek/m fra Nord, altså alt i alt en okay vind, bortset fra retningen. Vi kørte direkte i Hammerhavn og skyndte at få lagt Meyer i baljen, så vi slap for at stå i kø senere, men pga førnævnte vindretning smuttede vi op på Hetel Verona for at få lidt morgenmad, en madpakke og styr på alt det praktiske med værelser osv.
Søren står lige og nyder baghaven...
Efter alle formaliterne var ordnet, drog vi den lange rejse tilbage til Hammer Havn. Der er godt nok kun 2½ km derned, men den virker lang den vej når man har Laks på hjernen og ved at de står lige ude foran.
Stængerne blev hevet op fra kabinen, krogene blev slebet og alt det nye elektronik blev startet op og vi var meget spændte på om det hele ville spille ugen ud.
Så var vi klar til en uge´s intens Trolling!
Som videoen, og dem der er med i, så flot fortæller, så var det en ret sløv dag, men Søren havde som altid en fantastisk madkurv med og havde sørget for Pølser. Hotwings og Røget Bacon, så da timerne begyndte at blive lange, blev der fyret op i Cobbén..
Vi holdt os omkring trækket fra Ubåden og op til Martha´s Kanal, men desværre måtte vi trække en nulbon-Der blev fanget 8 fisk ialt ,dog op til flotte 11 kg til bagermesteren som på videoen herunder så flot fortæller om sin fight.
At man så ryger i kløerne på Terkel brødrende er så knap så smart oven på en nulbon. Heldigvis forgik episoden på vores eget værelse, så man kunne dejse om når man ikke magtede mere Rom. Heldigvis blev det ikke så slemt, så vi kom i seng nogenlunde tid (i ved, Trolling tid)
Når man om morgenen vågner op og stadig kan smage øl, og Rom i Sørens tilfælde, så har man på fornemmeren at det godt kan blive en lang dag. Jeg gætter på at "The Terkels" og Preben fra Proppen har lidt samme skæbne, men sådan er det jo at være på tur, har jeg læst i "Trolling for Begyndere" af Niels Vestergård
Morgenmad og madpakke smøring og så ellers den lange vej ned til Hammer Havn!
Igen var der krusseduller oven på det Havblikke vand, så der blev kørt et par søsyge-tablet-piller ned for at være på den sikre side og så ellers der ud af.
Grejet sat og og kursen blev sat lidt op og ned, men ligegyldigt var det, for igen var det dødt over hele linien.
Igen måtte vi trække Niels Vestergårds bog frem og der bliver beskrevet at, man skal huske at "ofre" til Lakseguden. og da vi hverken havde Geder, Winerbrød eller Kvinder med ombord, blev vi enige om at en halv Tuborg på dåse, måtte kunne gøre det...
Herefter blev kursen sat nord over op mod banken og sikke da en masse fødefisk der dukkede op på vores eller udemærkede helt nye Lowrance Gen3 og som timerne gik kom vi desværre lidt for tæt på banken med det ene lod, som besluttede sig for at kile sig fast i stenene på banken.
"Fakta om Davids Banke:
Davids Banke er et langstrakt revområde med en nord-sydgående ryg, og det øverste af revet er beliggende på 12 meters vanddybde. Den omgivende bund ligger på 40-55 meters dybde og består af sand fra ca. 33 meters dybde. Revet består primært af større eller mellemstore sten, men også indenfor revområdet forekommer større sandområder."
Efter lidt tovtrækkeri besluttede vi at hæve den ene klump der var tilbage og trække stille og roligt mod Hammerhavn og nyde den flotte aften i næsten havblik. Vi satte autopiloten til at sejle mod Hammer med en hastighed på 6-8 knob og bum, for en hygge i den dejlige eftermiddags sol.
Største fisk idag fra SSK var idag på hele 8 kg, så igen en sløv omgang til hele den Bornholske trollingflåde.
Efter aftensmaden og bordrunden endte vi på Terkels værelse til en omgang Rom og tyske dåsebajere med anden emballage end Tuborg og Carlsberg.
Da vi allerede der godt vidste at Tirsdag blev indedag, kunne vi jo godt tillade os at åbne en mere end vi normalt ville have gjort.
Jeg tog mig en skraber til kl. 10, men det kunne Søren og Terklerne ikke vente på, så de var nede og ordne morgenmaden og derefter rundegang ved bådene i Hammer Havn, da der stod en 10-12 sekundmeters syd/vesten vind ind i Havnen og skubbede godt rundt på bådene...
Kl. 11 stod den på et fremragende fordrag af Søren Seneca og hans tur med Galethea 3 tilbage i 2004 (tror jeg det var) og det er en fornøjelse at hørepå en mand der brænder for det han fortæller om.
Efter fordraget var vi nød til at køre en tur rundt på Øen for at fremskaffe et 7 kilo´s lod, da vi jo som sagt smed et på banken dagen fø. Og vi måtte desværre tage hele den lange vej til Sport Dres i Rønne, naturligvis efter vi havde fortæret en del af den flotte Buffet, på Nordborngolms Røgeri sammen med Proppen og Terkel.
Onsdag blev dagen hvor der endelig var en god vejrudsigt. 4-6 fra morgenstunden og aftagende til 0 hen på eftermiddagen, så morgenmad og madpakkesmøringen kl 6 og var overstået, blev der sat fuld fart på Rystepeter ned til bådene for at komme på vandet.
Grejerne blev sat og ganske rigtig.. Lige så sløvt som de andre dage... Først over middag begyndte fangsterne at tikke ind på radioen og os selv ramte vores første Bornholmer Laks i år. En 4 kg´s omkring Eriks Hul.
Vi tog samme træk tilbage igen og fik et dobbelthug en lille times tid efter..
Læg lige mærke til udløbet!
Vi fik også en besked om at der var uploadet et nyt søkort til vores Lowrance Gen3 fra Insight Genesis over nordbornholm og hold dog kæft hvor er det fedt at kunne opdatere søkort mens man ligger på vandet.
Fantastisk med dugfrisk søkort...
Og så det fedeste ved dagens var faktisk at Preben´s knægt Søren fra Proppen fik sin Laksedebut med en fiske på hele 14,75 kg. Desværre var vi alle så smadrede om aftenen, så vi røg tidligt i seng, så du har ca. 14,75 omgange på skyldelisten Søren.. :-D
Næste morgen stod den igen på skidt vejr fra syd der startede på 4-6 sek/m og ville tage til, til 6-8 sek/m, så vi sejlede op og lagde os i læ af Hammerknuden og ville fiske på læ siden deroppe og da "No Lock" meldte om en 13 kg´s fra morgenstunden, troede vi på det. Desværre tog vinden til hurtigere end der var blevet lovet, så vi hævede nossetøjet og tog i Hammer Havn kl. 14.
Pga. personlige årsager måtte Søren desværre afslutte årets Bornholmertur og tage hjem om eftermiddagen. Efter Søren var sat på Propelflyveren i Rønne, kørte jeg ned for at "bunke" Meyer, da vejrudsigten lignede noget der mindede om langfart.
Efter alt det hårde arbejde med at fylde benzin på, stod den på en kold pils inden aftensmad.
Fredag var klart dagen med den bedste vejrudsigt og faktisk lovede de Hvid og Lyseblå på FRV, så nu så det endelig ud til at langfarten til Sorte Grund, som har været et ønske de sidste 3 år, men ikke har kunne lade sig gøre pga vejret, kunne blive en realitet.
Vi var flere både der havde besluttet at tage turen derover, men Terkel og Jeg ville følges derover. Vi var bare lige nød til at flytte 2 både der havde lagt sig uden på Terkel først og åbentbart ikke kunne finde ud af at flytte sig inden.. Det er sgu mærkeligt!
Anyway, det gik snurrelige derover med en marchfart på 19-20 knob og efter en times tid kunne der sættes grejer ved storskibstraffikken og kort tid efter gik den øverste stang på riggen i 20 fod, men stod desværre hurtigt af igen.
Samme træk blev taget igen og det gav en dejligt 6 kg´s raket på dipsyen... Dejligt,
Herefter gik timerne og der skete ikke rigtig det store rundt omkring, så jeg begyndte at sætte kursen yderligere syd på ned mod nogle finnere, og ganske rigtig havde fundet melodien, for ikke mindre en, en halv sømil fra dem, gik den mellemeste sideplaner med en hvid Bomber med røde prikker og lidt efter lå der en 9 kg´s på dørken. Skide ærgeligt at Søren ikke var med, når nu der endelig sker lidt.
På vej mod Hammeren med Terkel bæhind...
Om aftenen stod den på afslutning med SSK da vi skulle hjem dagen efter og af dagens 3 største fisk var det lykkedes mig at få 3 største fisk, lige bagefter Toms 16 og 11 kg´s fisk, så jeg fik da scoret mig et par blink fra Danish Lure.
Lørdag stod den på hjemtur, så tidligt op og pakke, da vejrudsigten bød på et par timer på vandet inden færgens afgang fra Rønne kl 17.
Jeg glemte min telefon i bilen, så det var lidt skidt og fiskeriet bød som sædvanligt ikke op til dans. Jeg fik dog et udløb på den yderste sideplaner, da jeg ramte ind i den Bornholmske Garn Båd "Jeanette" ´s flydegarn, men heldigvis nåede jeg at opdage det, så jeg fik reddet vores grej.
Os der lå på Davids gik uden om fiskene, men på Ubåden var der godt, bla. for Uno der scorede sig 4 fisk med 12 og 13 kg i top.
Jeg havde ellers besluttet mig for at holde den stramme linje hele ugen uden øl og fed mad, og det gik også fint (næsten) indtil Terkel lokkede med en Burger i Rønne Havn sammen med dem og Proppen.. og så i solskin.
Ombord på Povl Anker var i så heldige at få lov at komme en tur på broen og det var vældig interresant. Styrmanden, som var Kvinde, fortalte at de var meget obs på vores AIS signaler og kunne tydeligt se os på lang afstand, derimod kneb det lidt med radaren, da vores både ikke altid slår helt godt igennem.
Vi var i Køge havn 22.30 efter jeg havde set "Interstellar" i ved den der Blockbuster film og den er sgu lidt mærkelig skal jeg hilse og sige.
Men hjemme ca 23.30 til en tom hytte, da konen var ude og den lille var passet. Jeg havde ellers regnet med at de stod med flag og det hele i bedste Olsenbanden stil.
Jeg havde stadig en bolle med dyrlægens fra Verona, så den blev nydt sammen med en kold Tuborg og jeg kunne slappe af oven på en dejlig uge på Verona sammen med jer alle fra SSK.
Der bliver meldt om lidt fisk hist og her, men intet voldsomt ud over at Proppen truer med en 14-17 kgs, men det er ikke bekræftet endnu. Vi selv har ikke ramt noget endnu..