onsdag den 28. marts 2018

Turrapport: Møn eller Ystad..

Da der jo er Klinte Cup her i Påsken, var det oplagt at der skulle testfiskes lidt op til konkurrencen, men pga. elendigt fiskeri i den syd/vestlige del af østersøen, droppede vi den tanke og tog til Ystad istedet.

Bjørn fra Terkel var med igen som gast og da vi ikke kunne få det til at passe ind anderledes, kunne vi først køre hjemmefra Lørdag ved 14.30 tiden.
Vi var i Ystad en god times tid efter og istedet for at sidde og tylle Tuborg, tog vi en tur ud på pladserne i forsøget på at få del i lakse-kagen. Derude kan man også tylle Tuborg. Der var tidligere på dagen meldt om mange fisk over 10 og helt op til 18 kg.

Vi fik lynhurtigt sat 13 stænger og forholdsvis hurtigt, fik jeg en fisk på den midterste sideplaner, som desværre stod af igen. Skide ærgeligt, men det gav lidt blod på tanden. Dog skete der ikke mere og vi trak den ellers helt til lukketid, sådan at den sidste halve time af indsejlingen forgik i mørke...

Starten af indsejling Lørdag

Da vi kom i havn lå der voldsomt mange både i havnen og først fandt vi en plads, som selvfølgelig var for god til at være sand, så vi måtte flytte os igen :-D 
Derefter fik vi hilst på Tore, og så ellers videre om på den anden side, hvor der stod 2 tossede jyder, også kendt som Team Snigeren, i en forvokset mælkekarton, med 2 stk tørstige Suzuki 150´ere på og råbte. Vi var selvfølgelig nød til at sejle over og hilse på.. 

Da der var kommet styr på Meyer, tog vi med Snigeren, Bowi og Basam op og spiste en Pizza.. Faktisk ledte vi efter "hende med de store kasser", men uden held. Dog var der salatbar med i prisen.. Mega win win.

Efter Pizzaen røg vi tilbage i båden, men kl. blev desværre for mange til en runde, så efter et par "godnattere" gik vi til køjs.

Vækkeret var sat til kl. 6 (sommertid) og vi stævnede ud ved 7 tiden, mod samme plads som dagen før.
Mens vi var ved at sætte grej, huggede der en laks på riggen i 70 fod, men efter et par minutters fight stod den af. (lidt trættende statistik) 

8.30 skete der lidt igen, da der huggede en 4-5 kgs i Bjørns side på sideplaner. Hurtig fight.

Bjørn 4,5 kg

Jeg fik et hurtigt skrald på Dipsy´en, som Bjørn nåede at se, men inden vi nåede at gøre noget, var den væk igen. (Lidt endnu mere trættende statistik) 

Lidt over middag huggede en fisk på Bjørns yderste sideplaner og umiddelbart virkede den lidt mere som en fighter.
Den kom fint ind og vi vejede den til 7 kg.

Bjørn 7 kg

Imellemtiden blev der meldt flittigt på radioen (i perioder) om fine fisk og diverse Garmin autopiloter der ikke kunne sejle lige ud. Der må vist være noget med en dårlig opdatering eller dårlig montage.. 
;-) :-D 

Jeg fik en besked fra Jimmy Klitgaard i Team Bløddyr, med en stor fisk på 17 kg, taget i samme område som vi lå i.. 

Jimmy "Team Bløddyr" 17 kg

Lige inden vi pakkede sammen, fik jeg en Hybrid på 3 kg på den midstersideplaner.. Det er rart at slutte af med en fisk, der hænger fast.. :-D 

Martin med Hybrid på 3 kg






2 kommentarer:

  1. Fin beretning...tænker I skal prøve at slibe krogene ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja det gør jeg også.. ;-) Jeg må stjæle konen nejlefil til næste tur.. :-D

      Slet