søndag den 18. februar 2018

Sydsverige 17/2 2018







Det var egentlig ikke planen at jeg skulle ha været afsted i denne weekend, men en hurtig beslutning blev taget, da vejrudsigten ændrede sig til laksevejr.

Buller har ikke fået fisket laks de sidste par år, men var total klar på en tur igen idag.

Vækkeuret var sat til 04.30 og kl. 05.00 blev båden hentet og med et par pit-stops på vejen landede vi i Ystad ved 6.30 tiden.

Grejet var sat en times tid efter og allerede lidt i 8 huggede den første Laks på sideplaneren, på en Grizzly Salar L "Kasseren"
Den var godt nok bare en undermåler, men det giver som regel en fin idé om, om der er fiski området eller ej.
Lodningerne på ekkolodderne var super fede med store silde/brisling stimer og hundestejler og der var også fine laksebuer.

8.15 hugger hugger en forsigtig laks på yderste sideplaner med en 30 grams Toby i kobberfarve med nogle røde pletter.
Den tager ikke meget mere en 100 fod og kommer fint hurtigt til båden.
Vi rydder ikke andet end dipsyen i den ene side, da vi "kun" skyder den til 7-8 kg. (Se video i bunden)

Den går dog lidt på tværs af båden og får fat i den øverste downrigger stang i den anden side, men vi får den over igen og netter den med sikker hånd.

Vi vejer laksen til 12 kg rent 👍

Så er man ligesom igang og vi tænker, uden at sige noget, st det her nok godt kan gå hen og blive en vild dag.

Ved 9.30 tiden får vi en lille en mere, på samme setup med "Kasseren" som tidligere og ved 10 tiden huggede en 4-5 kgs på startnummeret fra Klintecup 2017 i 65 fod.
Den var pænt hidsig og styrtede direkte mod båden, hvor den sprang ud af vandet og næsten landede i båden, hvorefter den stod af.

Efter et vejrskifte døede fiskeriet totalt og vi gjorde ellers hvad vi kunne, men fandt ikke melodien igen.

Allan "Cjap" fik en 10 kgs og Brian "Scumbag"fik en 8 Kgs som andre store fisk.
3-4 både bommede den og ellers blev der taget en håndfuld 4-5 kgs fisk.


Fed dag i godt selskab med Buller 👍👍





Ingen kommentarer:

Send en kommentar