mandag den 29. februar 2016

Buletur med SSD og Jaws!

Lige en forsinket turrapport fra årets Buletur med Sundets Skrappe Drenge

Dog var der ikke så mange Skrappe Drenge med, da der fra SSD´s side kun var 2 tilmeldt, så der måtte hives lidt deltagere ind udefra, som også gjorde at vi kun kunne samle 16 mand ud af 21 mulige.

Og da 2 mand var ukamdygtige pga søsyge og en enkelt der var for stiv til at fiske, kommer der lige pludselig kun halvt så mange pirke ned i hovedt på Torskene og derved er fangsterne reduceret betydeligt.

Derudover valgte dagens storfanger, Torben, at vælte og knække sit håndled, så kaptajn Peder måtte en tur ind og runde Helsingør Lystbådehavn.. Velberettet.. :-)

Det lykkedes os alle at fange fisk, dog var der lidt med størrelsen.. Alle tager vel på en Buletur med henblik på at fange en Måler.

Det kan muligvis lyde bittert alt det op over men det er det ikke.. Det er blot fakta!

Vi havde en skide sjov tur og alle havde smil på læben hele tiden, bortset fra de 2 med skidt mave.. :-D

Og Peder fra Jaws skal også have et klap på skulderen for at bevare overblikket med en 5 meter bule på loddet og en besætning der overhovedt ikke er klar..

Torben-Brækarm løb med 1 pladsen på 500 kr for en Torsk på 3 kg

Terkel-Ronnie fik 2 pladsen på 300 kr for en Torsk på 2,8 kg.

Og det var de største fisk..



Tak for en god tur alle sammen :-)

onsdag den 24. februar 2016

Nye transducere..

Under sidste års opdatering af "Meyer", var det egentlig planen at vi skulle have haft Structure Scan, men vi nåede aldrig rigtig at få det bestilt og monteret.

Derimod valgte vi at "nøjes" med den lille "HST-WSBL" transducer fra Lowrance med 83/200 KhZ med indbygget Chirp.
Den er knap så kraftig, men gør faktisk et fint stykke arbejde.

Den har vi nu valgt at skifte ud til den gennemtestede Airmar TM150m på 300 Watt også med Chirp og den kendte og populære 83 kHz frekvens

Det betyder at vi må sige farvel til 50 og 200 kHz, men tilgengæld kan vi frit vælge mellem 95-155 kHz, så mon ikke det går. :-)

















Med mulighed for Structurescan, og i vores tilfælde med Gen3, hvor modulet er indbygget i HDS´en, skal det sidde på båden. i min optik. Jeg ved dog ikke hvor meget vi får det brugt til Trolling, da der i forvejen er lidt "crowded" på vores Gen3 12" når der både skal være Plotter, Autopilot og Ekkolod...

Men når Torskebulerne kommer til sommer, skal der arbejdes lidt med Structurescan igen. :-)



tirsdag den 2. februar 2016

Nyt Penn hjul

Så kom der et nyt brugt Penn SG7000 ind ad døren, der skal bruges til de store fisk.. så må vi se hvornår man begynder at fange den slags.. 😅

mandag den 1. februar 2016

søndag den 31. januar 2016

Fladen Maxximus 7" 20-40 lbs

Så kom der ny havstang til båden.

Jeg har længe søgt en lidt lettere pirkestang der kan gøre bulefiskeriet sjov ved mellemfiskene og stadig håndtere en af de store drenge... Og det kan denne stang!

Kig ind til Trolling Centrum og se den ved selvsyn!

søndag den 10. januar 2016

Øresund er gået i vinterhi

Sløv dag på sundet..

Det blev til et par undermålsørreder og det var det. ☺

mandag den 28. december 2015

Sundet 28/12-2015

Det var egentlig ikke planen er SR-Båden skulle have været på vandet pga af en julefrokost og en kneben vejrudsigt, men da Ronnie fra Team Terkel skrev en sms igår og spurte om vi skulle med på Sundet blev der hurtigt lagt planer.
Søren var i første omgang frisk, men måtte trække stikket, da der var kommet en vandskade i vejen i forbindelse med regnvejret de sidste par dage.
Terkel og Jeg mødtes i Skovshoved havn og mens vi stod og lagde planer, dukkede Flemming "Guffi" og Peter "Futte" op og så var der "game on"




Planen var lagt! Terkel ville gå lidt nord på, Jeg ville gå lidt syd på og Flemming og Peter ville holde sig på det lave uden for havnen.
Det lykkedes at lande en 2,8 kgs i SR-båden efter en halv times fiskeri halvejs ned mod møllerne og så var dagens ligesom reddet for mit vedkomne.




Der gik lidt tid før end at Peter Futte kunne melde ind med et par Havørreder på 2-3 kg og så skulle Flemming lige føre an med en god Havørred på 4,8 kg.
Jeg satte kursen mod "Guffi", da jeg allerede havde vendt rundt og ca en halv sømil før hans "spot" fik jeg et hårdt hug på samme setup, som den anden Ørred huggede på.
Desværre vendte den lige i overfladen og væk var den, med min favorit Apex til Havørreder.. og den eneste jeg havde. :-(
Jeg måtte lede langt i kassen for at finde noget der matchede, men uanset hvad bliver det aldrig det samme.
Terkel havde jeg ikke rigtig radiokontakt med før over middag, de havde dog ingen blankfisk, men havde mange flotte Torsk i kassen.

Jeg trak i havn ved 15 tiden, da jeg på det tidspunkt havde haft fat i halvdelen af Øresunds ålegræs.
Men det blev alligevel til en fin spand nytårstorsk og en Ørred.




Terkel drengene skulle egentlig havde hjulpet med at trække mig op af Skovshovedrampen, men da jeg var lidt tidligere inde end dem prøvede jeg selv og Passaten klarede det til UG.





Tak for en god dag drenge...

Øresund