Scandinavian Bluefin Marathon er et projekt DTU Aqua har søsat, for at få mere indsigt i trækmønsteret på disse majestætiske fisk, der har "gæstet" vores danske farvande de sidste 5-6 år og forhåbentlig er kommet for at blive.
Første gang vi lystfiskere kunne skrive historie ved at fiske målrettet på de stærke fisk, var i September 2017 og endda med ganske stor succes.
Fiskeriet forgår i et område typisk 20-25 sømil stik nord for Toppen af Danmark, nemlig Skagen.
Siden da har projektet løbende kørt 2 uger om året i August/September med enorm succes, både for lystfiskerne og forskerne. Med andre ord, ser det ud til at den Blåfinnet Tun er kommet tilbage for at blive.
I år efter 14 dage i Skagen, desværre med en uge med blæst, lykkedes det lystfiskerne, sammen med DTU og svenske SLU at fange og mærke 98 Tun i Skagerrak.
Her 14 dage efter projektet var afsluttet for i år, meldte lederen for projektet, Professor Kim Aarestrup ud til skipperne, at man havde en stak GPS-mærker tilbage man gerne ville bruge i et område ud fra Gilleleje - Hvem er friske?, lød spørgsmålet.
Med den udmelding og en god vejrudsigt i sigte, stod det klart at der endnu engang skulle skrives historie omkring Tunfiskeri i Danmark, så en hel del både meldte sig på banen, inkl. besætningen på Smølfen og undertegnede.
Herunder kommer min fortælling om 2 dages tunfiskeri i sydlige Kattegat, som gast på Smølfen efter havets blå konger!
Projektet og status kan der læses meget mere om, ved at klikke på linket herunder.
Fredag d. 18 september:
Der er givet grønt lys for fiskeri efter Tun fra kl 17.00 til kl 20.00.
Det er kun 15 både der er ude denne Fredag, dels fordi vejrudsigten er lidt skidt og dels fordi mange ikke har fået taget fri fra arbejde grundet den korte varsel.
Bernard Christensen og besætning i Team Hunter er den første båd (så vidt jeg ved) der melder om Tun på krogen og dermed skriver historie om første officielle Tun-Hookup. Desværre springer linen efter et par timers fight.
2 andre både fanger og får mærket Tun denne aften, så da resten af feltet hører disse nyheder er alle helt oppe og ringe. Vi har alle vidst at Tunen var i Sydlige Kattegat og Øresund, men at det rent faktisk kan lykkedes at få dem til at hugge på så kort et sats, er verdensklasse.
Lørdag d. 19 september:
Der er givet grønt lys for fiskeri efter Tun fra kl 7.00 til kl 18.00.
Vækkeuret er sat til 04.40 og modsat hverdagene, står man op som et lyn uden overhovedet at overveje snooze-funktionen.
Det tager 55 minutter at køre til Gilleje fra Brøndby, modsat +5 timer til Skagen, så allerede her kan der sættes et kryds ved første fordel.
Jeg lander i havnen ved 6 tiden, hvor drengene på Team Smølfen allerede er i fuld gang med at rigge grej til.
Fakta om Smølfen og besætning:
Båden "Smølfen" er en Champion 622 monteret med en Yamaha F150.
Besætningen denne weekend er det faste 3-kløver Skipper Jimmie Johansen, Søren Kjaergaard, Jacob Kofod og så er jeg med som det tynde øl.
Jimmie, Søren og Jacob har været med i projektet siden dag 1 og derudover har de fisket Tun i Kroatien i mange år, så jeg har ramt et par drenge med mange Tun på samvittigheden der ved hvad det handler om.
Kl. 6.45 slap vi fortøjningerne, hev fenderne ind og sejlede ud af Gilleje havn i et gråt kedeligt vejr.
Til højre ses Nakkehoved Fyr der lyser og til venstre ses et par kuttere der er på vej ind for at losse nattens fangst.
Inden kursen bliver sat mod de anviste Tun-pladser, skal vi have fyldt nogle Makreller i Live-bait tanken til agn, så vi har til hele dagen og de findes heldigvis en lige ud foran havnen på 6-8 meter vand.
Søren smutter i stævnen, og Jacob og Jeg fisker agter, imens Jimmie rigger agn-tønden til.
Vi bliver hurtigt snydt af en masse fjæsinger, men et kvarters-tid senere har vi 8 Makreller i tønden og
med en idé om at vi nok kan fiske lidt flere undervejs i Tunfiskeriet, tænker vi at det er nok med 8.
Vi sejler et par sømil længere ud i et område, hvor dem fra fredagens fiskeri havde Hook-up. Vi får hurtigt rigget en Makrel op efter et flåd, en i overfladen og én 5 meter nede et godt stykke efter båden.
De 2 andre hjul havde lidt slidt forfangsline, efter fight med Tun i Skagen, så dem skulle Søren lige have bundet nyt forfang på. Derefter blev de monteret med en Makrel efter flåd i henholdsvis 10 og 15 meters dybde.
Med Fredagens fiskeri havde flåden enorm høje forventninger, men de stemte ikke helt overens med morgenfiskeriet, for klokken skulle blive 10 før første melding om Hook-Up kom på Jimmies fine Link-9 VHF radio.
Jeg kan ikke huske hvem det var, men det er altid rart at høre, for ligesom så meget andet fiskeri kommer der som regel en hugperiode efterfølgende - og ganske rigtigt, inden for den næste time stod flere både med fisk, dog ikke os.
Vi skiftede plads og da vi nærmede os frokosttid, begyndte Søren at lave frokost og midt i det, kommer der et kanon hug på den anden yderste stang rigget med en Makrel i 5 meters dybde.
Vi begynder hurtigt at tage de resterende stænger ind imens Søren lader frokost være frokost og tager et Harness på, så han er klar til at fighte Tun - i Kattegat ud for Gilleleje 😃
Vi får hurtigt monteret stangen i harnesset på Søren og vi får endelig mulighed for at bremse fisken efter 4 minutters konstant turbo-udløb, der nu står 500-700 meter ude. Da der ikke er mere end 20 meter dybt, kan fisken af naturlige årsager ikke søge ned af og linen er meget blottet, hvis man skulle komme lidt for tæt på andre både. Så skipper Jimmie får hurtigt meldt ud til nærliggende både, at vi står med fisk og alle er flinke til at holde øje
De hjul vi bruger har en bremse der er kan justeres op til 20 kgs bremsetryk. Det er så meget, så man ikke kan hive line af hjulet med hænderne. Man er nød til at justere bremsen løbende under fighten, så bremsen bliver strammere, jo tættere fisken kommer på båden.
Når linen er så langt ud som den er, kan man ikke have fuld bremsetryk på, da linemodstanden i vandet udgør et bremsetryk på fisken i sig selv.
REKLAME
Jimmie drejer båden op mod Tunen så vi kan sejle noget line ind på hjulet og det går også fint både med at få line ind, men tunen laver også nogle kraftige udløb.
Da Søren har stået med fisken i 35-40 minutter og har fået den ind på forfanget, beslutter vi at jeg skal nå at have chancen inden vi gaffer den (vi bliver klogere 😏 )
Jeg får taget et harness på, hvorefter vi får flyttet stangen over til mig. Jeg begynder det lange tovtrækkeri, hvor tunen flere gange laver konstante udløb i flere minutter. Bremsen er endnu ikke på sit maksimum, men det trækker stadig konstant båden i retning mod Kullen. Hvorfor den lige vil den vej, vides ikke :-D
Efter samlet 40 minutters fight ser vi det mægtige dyr for første gang bryde overfladen da den er oppe og vende i overfladen et stykke ude samtidig, med at der sejler en sejlbåd forbi 100 meter fra os. Gad vide om de overhovedet aner hvad vi laver :-) Den stikker af igen og efter 20 minutters slæbearbejde med at få kørt noget mere line på rullen og vi får den tættere på båden, hvor den igen bryder vandoverfladen, denne gang først med sin hale og kort efter med hele dens mørke rygfinne - fantastisk syn.
Bremsen er på max bremsetryk 25-30kg, så jeg kan ikke presse den mere, medmindre jeg lægger hånden på spolen, men det synes jeg ikke jeg var parat til endnu, så fisken "logrer" lidt med halen, trækker forfanget af spolen og går i dybet igen og jeg fighter videre. Efter 45 minutters fight er jeg nød til at overgive stangen til Jacob, da jeg er helt færdig.
Jacob er klar! Han har nemlig 3 uger tidligere fightet en 200 kg´s Tun ind på 40 minutter til samme
projekt ud fra Skagen - så Jacob er klar :-D
Efter fisken var gået i dybden igen, begyndte den at gå i de klassiske cirkler under båden og det virkede det lidt som om den benyttede sig af det strømskæl der var i 12 meters dybde, for den blev ved med at holde sig i den dybde i rigtig lang tid. Så de næste par timer gik med ren tovtrækkeri, hvor fisken stod mellem 10 og 14 meter.
Tunfiskeri er ikke fiskeri, det er krig - Jacob Kofoed
Efter yderligere 40 minutters intens fight overtager jeg igen stangen, for igen at lægge lidt frisk pres på fisken, som stadig står i strømskellet og styrer showet. Skipper Jimmie styrer stadig rundt i cirkler for at undgå at linen rammer båden eller motoren og vi bevæger os tættere og tættere på Kullen og Môlle Havn.
Efter 35 minutters fight overtager Søren stangen med et blik om at han nok skulle lande den fisk her og ganske rigtigt så 20 minutter senere og ca. 300 rundture mere med båden, får Søren og hans erfaring lagt nok pres på fisken til at den kommer ud af strømskellet og kommer om på styrbord side af båden.
Nu har Jacob og jeg selvfølgelig også lavet alt forarbejdet 😏
Jacob og Jimmie er klar med gaf og tovværk til at kunne sikre tunen, når den kommer til båden og 10 minutter senere har vi kæmpe Blåfinnet Tun på siden af båden, efter en hektisk gafning.
Vi er endt inde på 15 meter vand helt inde under Kullen og med "Tun i snor" som man siger, så kalder Jimmie op på radioen til mærkebåden, at de gerne må komme forbi og hente den. Imens vi venter på at mærkebåden kommer, kan vi nyde synet af den imponerende fisk og få taget de billeder og video vi skal. Tiden går desværre alt for hurtigt, så inden vi ser os om er mærkebåden klar til at overtage fisken, men når det nu ikke kan være anderledes er det fint nok, for jo hurtigere vi kan aflevere, jo bedre for fiskens skyld.
Fakta om mærkebåden:
Under Gilleleje projektet har Nils Wang stillet sin båd "Martha" en Nimbus 310, til rådighed som mærkebåd.
Det vil sige at det er båden, der med en håndfuld biologer ombord, sejler rundt og overtager de Tun, de frivillige lystfiskere har fanget, måler og mærker dem med en GPS-sender og sætter dem ud igen.
Bag på båden er der monteret en sliske, hvorpå de ved hjælp af en spil, kan trække tunen nænsomt om for at "arbejde" med den. Der er også monteret en kraftig vandpumpe, så de hele tiden kan tilføre en store mængde vand gennem dens gæller, så den er "fit for fight" når den bliver genudsat.
I de 3-4 minutter det tager Biologerne på mærkebåden at gøre deres arbejde, følger vi meget nøje med på sidelinjen og får taget mere video og flere billeder, da det jo naturligvis er en kæmpe oplevelse for os. Derefter slipper DTU chef Kim "vores" tun løs og den får lov at glide ned i dybet igen. Fantastisk syn.
Kort efter kalder Niels Wang over VHF-radioen at de har
målt vores Blåfinnet Tun til 270 cm, som giver en anslået vægt på 310 kg jævnfør 2020 skalaen. På den gamle skala man har brugt de sidste 3 år, ville den have vejet 354 kg, altså ny bådrekord på Smølfen og sandsynligvis en top 10 fisk i de samlede fisk i Skandinavian Bluefin Marathon´s historie - Og oven i købet debut-fisk fra Gilleje.
Efterfølgende gik der lige en halv times tid med sludder og sladder på Smølfen og Søren´s lækre frokost blev indtaget 4 timer senere end forventet og en kold øl blev det også til. Vi fik gjort klart skib og gik mod Gilleje Havn, med flotte Kullen agter.
Fantastisk dag!
Da jeg ikke har mere end en times kørsel fra at være hjemme i min egen seng, tog jeg køreturen hjem. Konen havde bestilt en omgang Sushi, så det var lidt komisk at sidde og spise råt tun kød, samme aften man har været med til at fange én på 310 kg.
De andre tog en pizza i Gilleleje og gik tidligt i seng oven på dagens strabadser.
Søndag d. 20 september:
Vækkeuret ringede igen kl. 4:40, så vi kunne sejle fra havnen kl. 6.30. Det var noget mere tåget i dag og jeg havde faktisk forventet at vi ville få solen at se i dag, men der blev jeg snydt.
Der var gang i havnen da jeg ankom og jeg fik også hilst på Brian "Scumbag" der skulle på Pighvar og Makrel jagt.
Da vi sejlede ud var blikket igen på Nakkehoved Fyr der lyste tydeligt op med sin lyskegle i tågen, men det var ikke værre end at man sagtens kunne sejle ud med fin sigt endda.
Makrellerne gik hurtigere i dag og knap så mange Fjæsinger som i går. Det lød til at de fleste bøvlede med makrellerne, så det var rart at det gik glat. Vi satte hurtigt kurs mod samme position som vi fik fisk på igår og fik sat noget grej. Samme setup med en makrel på hver stang i 4 forskellige dybder.
 |
| Plask fra Tun |
Det går lidt mere trægt med meldinger om fisk denne søndag og vi mærker heller ingenting, til trods for en masse Tun der er rundt om båden og springer ret tæt på os. Vi ser dem også med jævne mellemrum på ekkoloddet, så flere gange var vi parate. Jeg var desværre ikke hurtig nok til at få billeder af Tun der var fri af vandet, men lidt efter fik jeg.
På de her 3 dages fiskeri blev der mærket 18 Blåfinnet Tun og jeg vil gætte på at det samme antal i mistede fisk.
 |
Hjerte sky
|
Personligt håber jeg det bliver en standard procedure at Gilleje Havn indgår i projektet fremadrettet, da det for os Sjællændere er noget sjovere tidsmæssigt og ikke mindst økonomisk.
Derudover vil der umiddelbart også være mulighed for flere fiskedage, da man ligger noget mere beskyttet, end ved Skagen. Ulempen er dog at der er noget mere skibstrafik, men det kan måske løses ved kun at fiske i hverdage fremover. Hvem ved 😉
Da vi kom i havn Søndag eftermiddag, blev vi taget kærligt imod af Tunguderne, med et hjerte der
gemte sig i skyerne 💗 😍
Tak for en dejlig tur Jimmie, Søren og Jacob!
