torsdag den 29. marts 2018

Klintecup 2018

I eftermiddag ruller Søren og Jeg til Klintholm, Møn for at deltage i Klinte Cup 2018

Starten går imorgen kl. 6.00, og med den vejrudsigt pt. Kommer vi kun på vandet i imorgen

Vi opdatere løbende når vi har dækning, men det bliver primært på vores facebook side, som også kan ses her på siden oppe i højre hjørne 👍

onsdag den 28. marts 2018

Turrapport: Møn eller Ystad..

Da der jo er Klinte Cup her i Påsken, var det oplagt at der skulle testfiskes lidt op til konkurrencen, men pga. elendigt fiskeri i den syd/vestlige del af østersøen, droppede vi den tanke og tog til Ystad istedet.

Bjørn fra Terkel var med igen som gast og da vi ikke kunne få det til at passe ind anderledes, kunne vi først køre hjemmefra Lørdag ved 14.30 tiden.
Vi var i Ystad en god times tid efter og istedet for at sidde og tylle Tuborg, tog vi en tur ud på pladserne i forsøget på at få del i lakse-kagen. Derude kan man også tylle Tuborg. Der var tidligere på dagen meldt om mange fisk over 10 og helt op til 18 kg.

Vi fik lynhurtigt sat 13 stænger og forholdsvis hurtigt, fik jeg en fisk på den midterste sideplaner, som desværre stod af igen. Skide ærgeligt, men det gav lidt blod på tanden. Dog skete der ikke mere og vi trak den ellers helt til lukketid, sådan at den sidste halve time af indsejlingen forgik i mørke...

Starten af indsejling Lørdag

Da vi kom i havn lå der voldsomt mange både i havnen og først fandt vi en plads, som selvfølgelig var for god til at være sand, så vi måtte flytte os igen :-D 
Derefter fik vi hilst på Tore, og så ellers videre om på den anden side, hvor der stod 2 tossede jyder, også kendt som Team Snigeren, i en forvokset mælkekarton, med 2 stk tørstige Suzuki 150´ere på og råbte. Vi var selvfølgelig nød til at sejle over og hilse på.. 

Da der var kommet styr på Meyer, tog vi med Snigeren, Bowi og Basam op og spiste en Pizza.. Faktisk ledte vi efter "hende med de store kasser", men uden held. Dog var der salatbar med i prisen.. Mega win win.

Efter Pizzaen røg vi tilbage i båden, men kl. blev desværre for mange til en runde, så efter et par "godnattere" gik vi til køjs.

Vækkeret var sat til kl. 6 (sommertid) og vi stævnede ud ved 7 tiden, mod samme plads som dagen før.
Mens vi var ved at sætte grej, huggede der en laks på riggen i 70 fod, men efter et par minutters fight stod den af. (lidt trættende statistik) 

8.30 skete der lidt igen, da der huggede en 4-5 kgs i Bjørns side på sideplaner. Hurtig fight.

Bjørn 4,5 kg

Jeg fik et hurtigt skrald på Dipsy´en, som Bjørn nåede at se, men inden vi nåede at gøre noget, var den væk igen. (Lidt endnu mere trættende statistik) 

Lidt over middag huggede en fisk på Bjørns yderste sideplaner og umiddelbart virkede den lidt mere som en fighter.
Den kom fint ind og vi vejede den til 7 kg.

Bjørn 7 kg

Imellemtiden blev der meldt flittigt på radioen (i perioder) om fine fisk og diverse Garmin autopiloter der ikke kunne sejle lige ud. Der må vist være noget med en dårlig opdatering eller dårlig montage.. 
;-) :-D 

Jeg fik en besked fra Jimmy Klitgaard i Team Bløddyr, med en stor fisk på 17 kg, taget i samme område som vi lå i.. 

Jimmy "Team Bløddyr" 17 kg

Lige inden vi pakkede sammen, fik jeg en Hybrid på 3 kg på den midstersideplaner.. Det er rart at slutte af med en fisk, der hænger fast.. :-D 

Martin med Hybrid på 3 kg






søndag den 11. marts 2018

Turrapport: Ystad 10 Marts

YSTAD 10 Marts 2018


Planen var oprindeligt Møn, da vi gerne skulle lidt igang med fiskeriet op til KlinteCup 2018 om 3 ugers tid.
Det var Peter Tanev desværre ikke enig i, så målet blev rykket til Ystad igen.

Pga. de sidste par ugers vind, har der ikke rigtig været nogen meldinger, og de få der var tegnede ikke godt.
Men laksen er jo derude, og med den østenvind der har skubbet på den sidste tid, satsede vi på lidt mere vestlige pladser end hidtil.

Idag havde jeg Bjørn fra Team Terkel med og vi startede 11 sømil syd-syd/vest for Ystad med få udslag på loddet og de første par timer skete der ingenting og ej heller nogle meldinger på radioen. Først op ad formiddagen hørte jeg fra Jan fra Svenstrup Sportfishing der lå 10-12 sømil længere øst på at der skete lidt og samtidig meldte en anden båd om Laks op til 13 kg.

Vi besluttede at hive grejene og prøve at komme lidt derover af og mens vi gjorde det, fik vi et hug på riggen i 60 fod på den stive i hvid. Den stod desværre af igen efter et kort vræl.

Trods hugget stod vi ved vores beslutning og sejlede 8 sømil længere østpå.

Der skete ikke rigtig det store, andet end at Emilie meldte om en tabt fisk og kort efter passerede vi ham, hvor vi fik en Laks i 45 fod på riggen på 5 kg.

Genudsat efter foto

Resten af dagen skete der ikke mere for os, andet end at det begyndte at blæse godt op, så vi satte kursen mod havnen, for at trolle den sidste time ind og til sidst hive grejet.

Billeder er som regel ret utaknemlige, når motivet er bølger, men jeg tog alligevel lidt.. :-) 



Og sne oplevede vi også



Bjørn tog også en video-snas, fra hjemturen, som han har lagt op på deres facebook side.
Se den her under.